Se JUC's spritnye lokaler!

21.12.2020
JUC flytter op på Axelborgs 3. sal i nye lokaler. Få en kort tur rundt i lokalerne af vores CEO Lars Fogtmann i denne video.

 

Har du tidligere besøgt JUC som gæst eller i forbindelse med et arrangement, så er det næsten garanteret, at du også har oplevet vores lokaler beliggende på 1. sal på Axelborg i København.
Tiden er nu inde til at takke af for 5 gode år, da vi fra januar 2021 rykker JUC to etager tættere på himlen op på Axelborgs 3. sal i helt nye lokaler, og hvad betyder det så for dig?

 

Designet og indrettet til undervisning og netværk

I maj 2020 overtog vi Axelborgs 3. sal med et mål om at lokalerne skulle være klar til vores gæster fra 2021. Med kyndig hjælp udefra, har vi formået at bevare de æstetiske rammer, som pryder Axelborg indvendigt og samtidig renovere lokalerne, så de er designet og indrettet optimalt til undervisning og netværk.

Således er vi på 3. sal klar til at tage imod vores kursister og netværksmedlemmer fra 4. januar 2021 både ved fysisk fremmøde og virtuel deltagelse.
 

Madoplevelse på michelin-niveau

Som kursist eller netværksdeltager bliver du ikke snydt for forplejning. Vores nye køkken sætter standarden højt fra start, og med kokkenes særlige sans for at balancere smag og detalje, er du garanteret gourmet bespisning ved alle arrangementer.
 

Nyt effektivt klimaanlæg

Det kan være en udfordrende opgave at opnå den rette indendørstemperatur, men uanset årstiden vil vores klimaanlæg sikre en stabil og behagelig temperatur i lokalerne hele året rundt.
 

Optimale muligheder for digital deltagelse

Med nyt og opdateret udstyr, herunder nye skærme, mikrofoner og højtalere, kan vi tilbyde dig optimale muligheder for læring ved online deltagelse. Det betyder at du er sikret de bedste rammer for faglig udvikling i vores nye lokaler uanset om du ønsker at deltage fysisk eller online.  

 

Vi glæder os til at se dig snart på Axelborgs 3. sal eller virtuelt gennem online undervisning.